Jeg har gjort mig lidt tanker om de forskellige opslag man ser i ny og næ, som fortæller; “Instagram pause”…

Jeg forstår virkelig godt. Jeg kan virkelig godt sætte mig ind i at den virtuelle verden kan virke overvældende, og som endnu en opgave i hverdagen man skal tage sig af, hvis man vil opretholde en interessant profil med en fin strøm af følgere.

Derudover er der hele aspektet i hvilken virkelighed man fremstiller/projektere på de sociale medier. Mange viser hvad de er stolte af, et glansbillede om man vil, eller fører en virtuel dagbog på deres profil.

– jeg er kæmpe fan og følger ivrigt med, forstå mig ret.

Jeg kan bare godt genkende den følelse af at være mættet, af og føle jeg bruger min tid forkert. Når man endelig har 5 min til at slappe af, så sidder man og stener på Instagram. Så kan jeg nogle gange godt blive lidt irriteret på mig selv, for hvad fik jeg ud af det.

Det er max én gang om dagen jeg bliver inspireret og opdateret med spændende historier, hvorfor så ikke begrænse sig til det? (I stedet for at kigge 20 gange…)

Jeg synes det er helt spooky hvordan voksne sidder som zombier og kigger ned i sin tlf til forskellige arrangementer og begivenheder.. fordi de lige tjekker nyheder eller Instagram.. vi er jo afhængige! Ingen ville tage deres bærebare computer op under en middag og Google noget eller besvare en mail? Men med telefonen er det på sin vis okay, for nogen.

Jeg er på ingen måde hellig, og jeg falder i og stener løs, især i min barsel. Hvilket jo er dumt, man burde kunne begrænse sit forbrug til 30 min om dagen på ét tidspunkt. Det forventer jeg eksempelvis af mine børn og deres skærmforbrug , hvorfor så ikke gå forrest som forælder?

Afhængighed er mit bedste bud..

Man kan ikke som forretningsdrivende undgå socialemedier idag, men det kan man i sin familietid, synes jeg.

Jeg synes det er et vigtigt emne og reflektere over. Jo mere vi gør der, jo mere bevidste bliver vi.

Uden flere bekymringer, og tænker vil jeg håber det blot giver stof til eftertanke. Jeg vil prøve at være bevidst.. lad mig endelig høre dine tanker som forælder?