Endelig kom han, vores kære søn.

Som planlagt blev det en hjemmefødsel, 6 dage over termin. Når man går over termin, er det nogle usandsyneligt lange dage.. Der er en mærkelig stilhed…forventninger, nervøsitet og spænding summer i luften. Man ved at snart, så er det tid til at møde det lille liv man har båret og elsket i 9 mdr. Endelig skal man se sit barn, holde det og byde det velkommen ind i familien. Men vigtigst af alt skal man lære sit barn at kende, tyde deres signaler og behov.

Jeg synes det er magisk at blive forældre – hver gang det er sket. Og bedst af alt har været, at hver gang har det været noget ganske særlig og ikke i nærheden af gangen før man fødte.

Charlies vej ind i verden begynder sådan:

Det var en torsdag morgen, vi var på vej til jordmodercenteret til samtale om det videre forløb, da jeg var gået over tid. Jeg fik løsnet hinder og afvide at jeg var 3 cm åben. Det blev sikkert samme dag, mente jordmoderen.

Jeg mærkede tydelig stærke plukveer faktisk hver 15-10 min. resten af dagen.. Om aftenen gik jeg i seng, plukveerne var væk..

Jeg vågnede pludseligt et par timer senere ved vandet gik – ret eksplosivt. Et halv minut efter begyndte veerne med 5 minutters mellemrum. Jeg vækkede min søvndrukne mand, som kun havde nået at sove 30 min. Det var nu.

Veerne var kraftige og jeg gik ud i vores badekar for at smertestille mig med varme vand. Min mand kontaktede fødegangen, som skulle sende en jordemoder ud.

Der var travlt på fødegangen, og jeg hørte min lettere paniske mand sige i telefonen “jamen hun føder hurtigt, vi kan ikke vente!!!”

Jeg kunne mærke veerne tage til. Jeg havde forberedt mig på den lette panik, som jeg vidste jeg kunne få ved de kraftige smerter og brugte en mantra til at styrke mig selv mentalt, “jeg kunne sagtens klare fødslen og snart kom vores søn til verden”

Det gik godt. Jeg kunne mærke styrken og den kontrol jeg havde over situationen. Imens havde min mand endnu engang ringet til fødegangen, da han ikke fik bekræftet om der kom en jordemoder hurtigst muligt første gang. Jordemoderen var på vej. Min svigermor var også på vej, da hun skulle tage de to store børn, hvis de vågnede.

Jeg kunne ikke holde det varme vand ud. Jeg ville op. Men jeg kunne ikke gå. Min mand bar en madras ind på badeværelset, hvor jeg lagde mig. – med måsen i vejret, da vores jordemoder havde fortalt det kunne sænke farten indtil jordemoder kom.

Jeg mistede kontrollen, lukkede mine øjne og forsvandt ind i mig selv da veerne tog til. De få pauser der var, faldt jeg hen i 30 sekunders udmattelse. Endelig kom jordemoder, og lidt efter min svigermor.

Jeg fornemmede en ro opstå omkring fødslen, da Kirsten, jordemoderen kom. Jeg tog imod hendes ros, instrukser og hjælp. Hun undersøgte mig, jeg var 6 cm åben. Jeg skreg af frustration… skulle det ikke gå hurtigt??

Vores ældste søn vågnede.. “hvorfor larmer i?” sagde han.. Han skreg af glæde da han fik af vide lillebror var på vej. Min svigermor tog ham med ind i stuen, og lidt efter stod vores datter op..godt søvnig og forvirret. Hun kom under farmors vinge og hyggede med i stuen.

Kirsten tjekkede hjertelyd på vores søn, alt var godt. Han var på vej..

Jeg følte en ve-storm, og Kirsten bad mig tage min ben op og presse.. jeg var i et kaos af smerter og havde svært ved at rumme den hjælp jeg fik. Min mand måtte hjælpe Kirsten med at holde mine ben og tage imod vores søn.

Hvad jeg ikke vidste var, at navlestrengen var omkring halsen på vores søn og strammede til hver gang jeg pressede. Kirsten sagde bestemt, at nu skulle jeg presse uanset om jeg havde en ve. Jeg pressede..ud kom han..

Han skreg ikke, men efter at blive svøbt og gnubbet af et varm håndklæde, skreg han..

Jeg åbnede min øjne og så ham for første gang. Alle smerter var væk. Jeg kiggede på ham og følte så meget kærlighed. Hej Charlie, jeg vidste det var dig og du var nøjagtig som jeg havde forestillet mig. Det var som at møde en jeg altid har kendt. Den nat kom han ind i vores liv og fuldendte vores familie.

40 min efter Kirsten var ankommet, var Charlie født.

Vores store børn og svigermor kom ud og mødte deres lillebror for første gang. Min ældste fik svar på spørgsmål om blod og fik rørt ved navlestreg og jeg kunne se hans nysgerrige sind fik sig en på opleveren.

Efter moderkagen kom, hjalp jordmoderen mig i seng..min egen seng, det var så dejligt. Jeg fik Charlie op til mig og vores datter puttede sig hos mig. Det var så rørende, roligt og hyggeligt.

Jeg er så glad for det var en hjemmefødsel. Jeg følte i særdeleshed at hele familie deltog og hjalp vores nye familiemedlem til verden.

1 time og 15 min tog det fra jeg vågnede ved vandet gik og til han var født…fødslen gik også hurtigt denne gang 😀

Lad mig endelig vide hvis du har spørgsmål til fødslen eller tanker omkring hjemfødsler 🙂