Vi tog lørdag formiddag en tur i Randers Regnskov. Det var et stort ønske for vores ældste søn på netop 8 år.

I denne forbindelse har jeg tænkt mig, at dele vores udflugter med jer. Heriblandt de oplevelser, erfaring og gode råd i forbindelse med de besøg af oplevelser i Danmark. Vi har børn i lidt forskellige aldre (7 mdr, 5 og 8 år), med forskellige behov og derfor også forskellige måder at anskue oplevelser på.

*Turen er IKKE sponsoreret, det er egen lomme og mening der står bag 🙂

Jeg har delt min anmeldelse op i nogle kategorier, hvor oplevelsen/forlystelsen også kan få op til 6 stjerner.

Kategorierne er:

  • Parkering/tilgængelighed
  • Pris og kvalitet
  • Mad
  • Babyen
  • Børnehavebarnet
  • Skolebarnet
  • De voksne

Læs om turen her:

1. Parkering/tilgængelighed

Da vi ankom til Randersregnskov, var der faktisk rigtig mange besøgende. Men på trods af det var vi heldige og fik en plads tæt ved hovedindgangen, hvilket var rart da der var piv koldt.

Parkeringspladsen var desuden stor og Randers regnskov var faktisk utrolig let tilgængeligt, og let at finde i Randers 🙂

****** 6 stjerner for Parkering/tilgængelighed – Denne kategori var i top 😀

Vi læssede. Barnevognen med overtøj, pusletaske og mindstebarnet.

2. Pris & kvalitet

Vi var 5 afsted, de voksne skulle give 190kr. pr. næse og de små 110 pr. næse. Mindstemanden på 7 mdr var gratis.

Ialt for indgangen: 600 kr.

Da vi kom ind blev vi gjort opmærksom på at vores barnevogn var for stor til at have med rundt i regnskoven. (Vores barnevogn er en alm. oddervogn) Herefter blev vi henvist til en gaderobe hvor vi kunne parkerer den. Randers regnskov udlåner gratis klapvogn og bæresele i tilfælde af man mangler. Det gjorde vi 🙂

**** 4 stjerner for Pris & kvalitet – Prisen er fair ift. oplevelsen, dog ikke i den billige ende.

3. Mad

Da vi nærmerede os sult og frokost, slog vi os ned i caféen. Det var lidt svært og få bord, men tålmodigheden var med os og vi fik da et. Mad var fin og udvalget godt til en børnefamilie, hvor der skal være lidt for en hver smag. Desværre var pladsen trang i caféen, og støjniveauet fra de mange mennesker til dels irriterende og stressende. Et godt råd ville være at besøge Randers regnskov en mindre travl dag eller på en dag med godt vejr, hvor man kan udnytte de udendørs siddepladser i caféen og legepladsen til børnene. Derudover kunne man spise medbragte madpakker, hvilket jeg synes er en super fed mulighed, og fedt de havde indrettet til.

*** 3 stjerner for Mad – pris og kvalitet for maden var ok, men omgivelserne var ikke langt fra afslappende.

4. Baby

Set i bakspejlet ville jeg nok have valgt at få passet vores mindste i de timer vi var afsted, istedet for at tage ham med. Det siger jeg både fordi jeg ikke følte, at man får hele oplevelsen med og fordi at omgivelserne ikke var tilpasset en baby. For det første kunne man ikke have sin barnevogn med ind, da pladsen ikke var der. Det var dog en fin løsning at man gratis kunne leje klapvogn eller bæresele. Men for mit vedkommende, var det ikke optimalt. Jeg synes nemlig ikke man skal placerer en 7 mdr. baby i en klapvogn, som vender ud imod verden. (det er blot min personlige holdning) Et lille barn bliver overeksponeret for omgivelserne, og har svært ved at finde i sådan en vogn. Derfor kom Charlie på 7 mdr. hurtigt ud af klapvognen og op i en bæresele. Det var en MAX hård beslutning, og min ryg var helt færdig om aftenen efter 3 timer med en 11 kg tung baby. Enten sov han i mine arme eller sad hos far eller mor. Derudover var pusle-forholdende ikke gode (på en travl dag) da der var optaget på handicap toilettet med puslbord, var jeg nødt til at bruge det puslebord som var på dametoilettet. Men puslebord var netop op  af håndblæseren – hvilket ikke er en fed oplevelse for en baby, et helt nyt sted. OG støj niveauet i caféen var super stressende for en bebs..ærgerligt, måske det var bedre en dag med mindre travlhed.

* 1 stjerne – Lad baby blive hjemme, hvis det er muligt 🙂

5. Børnehavebarnet

Det er en mega god oplevelse for børnehavebarnet. Man skal udforske regnskoven, og bruge en masse krudt på at finde dyrene, og teste sin motorik på de mange spændende stier. Vores dejlige børnehavepige havde en fantastisk spændende dag, fyldt med eventyr og spændende dyr.

****** 6 stjerner fra Børnehavebarnet, som havde en skøn dag

6. Skolebarnet

En verden af spændende dyr, opgaver der skal løses, fysikken der skulle testes og grænser der skulle testes i det meget interessante slangetempel. Vores skoledreng havde uden tvivl en mindblowing tur, hvor mange spørgsmål blev stillet og ikke mindst besvaret. Fra Asien til Afrika. Fra Regnskov til undervands oplevelsen i vraget fra vestindien. Vores søn var betaget og sugede alt til sig.

****** 6 stjerner fra Skolebarnet

7. De Voksne

Vi havde en fornøjelse med de mange spændende dyreoplevelser og fornøjelsen af at se vores 2 store børn nyde dagen så fantastisk meget, som de gjorde. Der var lidt at se til med en lille, som mere var med for vores skyld end hans, men det gik. OG skulle vi gøre det igen, gjorde vi det 🙂 –  men helst i bedre vejr, da vi ikke fik så meget ud af de udendørs seværdigheder.

***** 5 stjerner for den samlede oplevelse fra os 🙂