Coco

Animation/Familie film.

Filmen Coco handler om den Mexicanske fejringsdag Dia de Murtes – de dødes dag, hvor man hylder sine afdøde forfædre.
Den 12 årige Miguel er vild med musik og drømmer om, at blive berømt som sit afdøde idol Ernesto de la Cruz, men hans familie har forbudt ham at spille og høre musik, og har taget hans guitar. Så Miguel må prøve at finde en guitar, for han vil deltage i et talentshow uden sin families viden. I sin søgen efter en guitar kommer han til kirkegården, hvor hans idol Ernesto er begravet, men ved et uheld sendes drengen til de dødes verden. Der bliver han hvirvlet ind hemmeligheder om hans tilhørsforhold til sin egen familie.
Coco handler om de familieværdier der skaber os, og selv om vi gror i mange retninger er vores rødder de samme. Selv om den rørende fortælling handler om døde og skeletter , er den også fyldt med sjov, musik og sang og ganske børnevenlig.

Marcus og Matilda på henholdsvis 7 og 5 år har anmeldt denne film, og de er meget enige om
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Premiere: 08.02.2018
===============

Den skjulte tråd

Drama/Romantik
Instruktør: Poul Thomas Anderson

Filmen Den skjulte tråd er et drama, der foregår i modeverdenen i 1950erne.
Reynolds Woodcock er en succesfuld men excentrisk kjoledesigner med residens i London. Hans kunder tæller byens rigeste kvinder og medlemmer af den kongelige familie.
Sammen med sin søster Cyril lever Woodcock et kontrolleret liv uden faste forhold og forpligtigelser. Søsteren rydder de fleste besværligheder af vejen, men da han tilfældigt møder den unge Alma, står den vante tilværelse til en brat afslutning.
Alma er meget ung og jordbunden, ikke som hans seneste flygtige muser, hun er en viljestærk og vedholdende kvinde. De kaster sig ud i en forelskelse som ingen af dem havde forventet, og det giver dem begge store udfordringer.
Daniel Dey-Lewis siger det er hans sidste filmrolle, han har erklæret, at han vil trække sig fra filmbranchen.
Filmen er en flot film, alt passer sammen og man føler sig derfor også henført til 1950’erne med billeder og mode.

⭐️⭐️⭐️⭐️
Premiere: 15.02.2018
===============

The Shape of Water

Adventure, Drama, Fantasy og Romantik
Instruktør: Guillermo Del Toro

Filmen er et overnaturligt eventyr, de foregår i Den Kolde Krig i 1962.
Vi befinder os i et tophemmeligt regeringsanlæg, hvor den stumme Elisa arbejder som rengøringsassistent. Ved et tilfælde opdager hun, at et væsen som bedst kan beskrives som en krydsning mellem et menneske og en fisk, holdes fanget i anlæggets forsøgslabaratorium. Mødet mellem undervandsvæsenet og den ensomme Elisa udvikler sig i en overraskende retning, og hun tager drastiske midler i brug for at befri dette væsen.
Denne opgave er livsfarlig for Elisa, da regeringen og CIA vil holde væsenets eksistens hemmelig for enhver pris.
Instruktøren har dedikeret sin karriere til sære væsener, og han slog igennem med det mørke eventyr: Pans Labyrint.
Man kommer i filmen til at føle omsorg for dette væsen, og man håber at kvinden lykkedes med at befri det. Man kommer til at tænke på ET, som man også ønskede kunne komme tilbage til sine egne. Filmen står til et par Oscars bl.a til filmfotografen som er Dansk.

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Premiere: 22.02.201