Godt nytår alle sammen

Jeg sidder foran computeren, med en lunken kop kaffe og en babyalarm ved min side. De to ældste er tilbage i institutioner, og lillebror sover i barnevognen… lidt endnu, måske.

Den sidste måned er fløjet afsted. Mit primære fokus har været lillebror og hans helbred. Dernæst alle andre, så julen og nytår. Man får virkelig sat fokus på hvad der er vigtigst, når de små skranter.

Jeg føler, at jeg har fløjet på en lyserød sky, de første 3 måneder efter lillebrors ankomst også bum, så kom hverdagen, bekymringerne, stress og sygdom.

Vores mindste har døjet med manglende søvn, heldigvis kun i dagstimerne, om natten har han sovet nogenlunde. HELDIGVIS.

Han startede med en forkølelse i november, som aldrig stoppede…for han har astmatisk bronkitis, og han hoster af ALT. Hans lufteveje er så irriteret i dagstimerne, at han vågner af sin vejrtrækning. Især i det fugtige og meget regnfyldte vejr. På trods af hans dårlige søvn om dagen som er 5-6 lure af 15-20 min. Så er han en glad og STOR dreng på 10 kg og i en størrelse 80 i tøj… (han er kun 4 mdr.) Det giver mig en trøst at han vokser, leger og griner som han skal.

Hvad så med mor?

Ja, min erfaring siger mig at det er en kort periode vores børn er så små. Derfor prøver jeg at tage den med ro, hvile i at mig-tid er ikke eksisterende, varm kaffe er en sjældenhed og sygdom går hånd i hånd med små børn. Altså, det er total barsel… Jeg elsker min familie, og jeg vil gøre alt for dem. På nuværende tidspunkt føler jeg også, at jeg giver alt hvad jeg har, og nogle dage langt mere. Hvilket gør man får et par nedsmeltninger eller falder om så snart børnene sover.. Bekymringer og en følelse af at være utilstrækkelig overfor vores to ældste er noget som dukker op, når jeg er aller mest udkørt, og det kan være enormt frustrerende og ikke særlig konstruktivt.

Heldigvis ved jeg, at alting med børn er en periode og så snart man har regnet de små ud – så skifter de rytme eller så ryger systemet man sværgede til.

Et godt råd fra barselsland? Slip dine forestilliner om hvad der er perfekt familieliv er, få det til at fungere for JER, uanset hvordan, hvad bøgerne siger og hvad andre gør. Du ved bedst hvad dine børn har brug for – du kender dem bedst. De fleste gange jeg har tvivlet, stresset eller grædt er fordi jeg ikke har kunne leve op til forventninger, som jeg selv havde sat ALT for højt.

Nedenstående er en reklame:

Som sundhedsstyrelsen anbefaler får lillebror d-dråber. Jeg har været god til at glemme de kære dråber i starten, men efter de trælse udsving i lillebrors immunforsvar så er jeg blevet mere påpasselig. Lillebror får Duolac d-dråber med mælkesyrebakterier, som bidrager til en sund bakterieflora i hans tarm, samt alle de gode funktioner som d-dråber har til udvikling af knogler og immunforsvar.