Det kan være super svært at være opfindsom ift. aftensmaden i en travl børnefamilie.. Jeg kender det utroligt godt, vi får alt for ofte ligegyldige pastaretter og lasagne… Jeg har, før min barsel, været meget begejstret for måltidskasserne fra Årstiderne, men er af gode nærige grunde under barslen ikke hoppet tilbage på den vogn. Derimod laver jeg madplaner, det er svært at huske og ikke mindst afsætte tiden til indkøb, men jeg har fået det gjort med god samvittighed de sidste par uger, og det er da en start.

Det kan være super svært at finde på lækre opskrifter, jeg bruger den dejlige blogverden til inspiration. Jeg elsker og kigge andres madplaner til inspiration. Vi får bestemt ikke den mest inspirerende madplan, men jeg forsøger så vidt muligt at smide et par nye retter ind om ugen og nogle solide gamle kendinge (som børnene eeeelsker, og er lette at lave)

Her er denne uges madplan 🙂


Mandag

  • Pastasalat med kyllingespyd

Efter weekenden har vi altid en masse grønne rester, som jeg smider i noget pasta med en krydret olie, ost og basilikum – derefter kyllingespyd. Denne dag er ALT en nem aftensmad-ting, da min mand ikke er hjemme til spisetid om mandagen.


Tirsdag

  • TACO-tirsdag

Vi elsker mexikansk og nyder alle at få lige hvad vi holder af i vores taco… (som man siger 😉 )


Onsdag

  • Fiskefilet m. rugbrød og gnave grønt

Igen en aften hvor manden min ikke er hjemme, hvor det skal være nemt nemt nemt..


Torsdag

  • Indisk – Tikka Chicken Masala find opskriften her

Vi laver ofte indisk og vi elsker det, det lækre naanbrød, gode ris og typisk laver vi faktisk retterne uden kød. Ikke vi er vegetarer, men vi holder rigtig gerne kødfridage – Vores taco-tirsdag bliver til tider også uden kød og blot med bønner 🙂


Fredag

  • Hjemmelavet burger

Mega typisk børnefamiliehyggemad, og ja – det ene skal jo passe til det andet.


Lørdag

  • Hjemmelavet Thaisuppe, find den nemme opskrift her

Jeg vil nok serverer brød til og undlade for meget chili


Søndag

  • Ryd op i køleskabet dag

Det vil sige, at vi skal have rugbrød med diverse rester fra ugen der gik, evt kombineret med en omgang spejlæg.


Det er den helt typiske madplan. Jeg er som sagt på barsel, og nyder godt af resterne til frokost fra den forrige dags aftensmad.

Håber det gav inspiration, eller i bare kunne nikke genkendende 🙂